onsdag den 22. maj 2013

Sommer"urte"deller

Nu når vi var i skoven og samle bøgeblande og skovmærke, kunne vi jo lige så godt samle ind til nogle urtedeller... De smager fantastisk af sommer!

Opskrift til 3 personer:
  • 400g af diverse urter (skvalderkål, skovmærke og brændenælder)
  • 1 til 2 æg alt afhængig hvor våd du vil have den.
  • 2 små skalotteløg ( eller 1 normalt løg)
  • 1 stor gulerod
  • 1 stor håndfuld havregryn
  • Lidt mel til farsen er fin


Kom urter, løg og guleroden i en blender, når det er hakket fint hældes det op i en skål, tilsæt æg, havregryn, salt og peber rør det forsigtigt rundet så farsen ikke bliver for fast. Det er vigtigt at farsen holdes fuftig, det giver en bedre smag.

Varm en pande med lidt olie og smør, når panden er varm skal farsen på, det er vigtigt at urtedellerne får en pæn stegeskorpe, stegeskorpe = SMAG!

Til denne ret har vi valgt at koge nogle nye danske kartofler og bikset en hjemmelavet pesto sammen.
Pynt retten med mælkebøttebalde og fintskåret radisser.

Velbekommen.



tirsdag den 21. maj 2013

Snaps "sol" & snaps

Vi elsker at lave mad! men vi elsker også at eksperimentere, fx. med snaps (nok mest Martin :)

I maj måned kommer der for alvor gang i blomstringen af træer og blomster, derfor satte vi os for at lave 2 dejlige sommersnaps. En Bøgesnaps og Skovmærkesnaps.

... Der er heller ikke noget bedre end at være ude i naturen og samtidig shoppe ingredienser i skoven.


Opskrift:
  • 1 fl. Klar Hønker snaps
  • Et bundt bøgeblande (Så friske skud som muligt)
  • Et bundt skovmærke (Fjern blomsten)
Find to tomme syltetøjsglas eller flasker som er lufttætte, fordel snapsen ligeligt og kom dine bøgeblade og skovmærke i hvert sit glas, luk låget og vent... tja... ca. 3 mdr. :)

Hvis du ikke kan vente så længe, kan du tage den frem efter 1 måned og smage lidt på den.


torsdag den 16. maj 2013

Burger med "sommer" bøf!

I dag er en fantastisk sommer dag i maj måned, og selv om det er perfekt grillvejr fik vi desværre ikke taget os sammen til at tage ud og grille. I stedet brugte vi vores grillpande til at steget nogle gode "sommer" hakkebøffer.

Bøffer 4 stk.:
  • 450g oksekød
  • Et halvt løg hakket i småtern
  • 7-10 frisk store basilikumblade
  • 1 tsk. Dijonsennep
  • Salt og peber efter eget behov
Kom oksekødsfarsen i en skål sammen med resten af ingredienserne, rør det hele godt sammen og from dem i 4 lige store bøffer. Når det er gjort kommer du noget husholdningsfilm hen over dem og sætter dem i køleskabet i 1 times tid, eller i mens du forbereder dine grønsager, alt afhængig af hvor meget tid du har. Vi synes de er bedre hvis de for lidt tid i køleskabet da bøfferne bliver mere faste.

Tip: Lav ikke bøfferne for tynde, ellers bliver de tøre når du steger dem.



Der skal jo også lidt grønt i burgeren, vi bruger ofte det vi allerede har i køleskabet.
I dag bestod det af følgende: Tomater, agurk, en kvart orange peberfrugt, blandet salat, en avocado og resten af det løg vi brugte til bøfferne.

Når grønsagerne er klar tænder du for ovnen samtidig med du tager bøfferne ud af køleskabet, det tager nogenlunde samme tid at varme burgerbollerne som at stege bøfferne.

Til at stege bøfferne bruger vi en grillpande, held en smule olie på panden og lad den varme olien op. Det vigtigt at panden er meget varm før du smider bøfferne på, ellers for du ikke en god stegeskorpe (stegeskorpe er = SMAG! :) Bøfferne skal ca. have 1 minut på hver side.

Vigtigt: Undlad at vende bøfferne for mange gange, ellers bliver de tørre. En gang er nok.