tirsdag den 23. juli 2013

Hyldeblomstsaft - smagen af sommer!

Sommeren er i den grad over os- og hvad er mere sommerligt end smagen og duften af hyldeblomstsaft.

Derfor tog vi på rov efter hyldeblomstbuske i det danske landskab. Vi fyldte en pose godt op med skærme/duske så vi havde rigeligt  til at kunne få lavet en stor god portion saft.
Christine gik igang i det lille køkken og startede med at sortere de skærme vi havde fundet og rystede dem godt af for smådyr( lad endelig være med at skylle dem- da de mister smag).



Opskrift:
  • 20 klaser hyldeblomstskærme/duske ( minus stilkene)
  • 2 spsk citronsyre
  • 1 kg sukker ( man kan nøjes med 2 kg hvis man laver opskriften x 3)
  • 1 L kogende vand
  • 2 citroner
  • Evt. Lidt atamon (forlænger holdbarheden- konservering)


Vi lavede denne opskrift x 3 og fik 3 liter saft + en lille portion til fryseren ( sorbetis)
  1. Ryst skærmene godt af for smådyr og snavs. Og skær stilkene fra da de gør saften bitter.
  2. Find en stor skål eller gryde du kommer de rensede skærme ned i.
  3. Skyl citronerne og skær dem ud i skiver og kom dem ovenpå skærmene.
  4. Bland citronsyre og sukker med det kogende vand så det bliver til en sirup som hældes over skærmene. Kom evt lidt atamon ned i blandingen- ganske lidt.
  5. Lad saften trække i 3-4 dage i køleskabet med låg eller film- og rør gerne et par gange om dagen.
  6. Skyl nogle flasker med kogende vand (glas eller andre egnede) og skyl dem derefter med atamon.
  7. Si saften i en fin si eller gennem et rent viskestykke eller lærred. Og hæld saften på de rengjorte    flasker.
  8. Nyd et glas kold saft i det dejlige sommervejr. Så har du smagen af rigtig sommer.

VELBEKOMMEN og god sommer :)